Webdesign
Mad Gør Glad
Personlig catering på Nordvestfyn fik sin første hjemmeside: en rolig, redaktionel side der gør Kristinas lille køkken til en troværdig afsender og gør det let at sende en forespørgsel.

Hvad siden skulle løse
Udgangspunktet
Mad Gør Glad havde ingen hjemmeside. Kristina Egelund drev sin catering fra Brenderup alene via Facebook, hvor hun havde 22 anbefalinger men ingen samlet side der kunne samle tilliden og gøre det let for potentielle kunder at tage kontakt. Al trafik gik gennem Facebook, og der var ingen tydelig vej fra "jeg skal holde fest" til en konkret forespørgsel.
Det jeg lavede
Jeg byggede en simpel hjemmeside med et roligt, redaktionelt udtryk. Siden åbner med et klart catering-løfte og to handlinger: "Fortæl om din fest" og "Ring til Kristina". Derefter følger anledninger, maden, kundernes erfaring, en enkel proces i fire trin, "Mit lille køkken" og en praktisk FAQ. En forespørgselsformular samler anledning, dato, antal gæster og ønsker, så samtalen kan begynde uden en indkøbskurv. Kristina kan selv rette teksten på hjemmesiden og opdatere menuerne gennem et simpelt og overskueligt kontrolpanel.
Hvad det betyder for virksomheden
Kristina har nu en side der samler alle hendes informationer på ét sted og gør det let for potentielle kunder på Nordvestfyn at sende en kvalificeret forespørgsel. Siden er hurtig, tilgængelig og bygget til at vokse med booking og betaling senere.
